Forløbsprogrammer

ADHD 


Værdien af ADHD-screening blandt voksne 


Forskningsresultater tyder på, at ADHD-symptomer kan persistere ind i voksenalderen med væsentlig påvirkning af samliv, karriere og endda patientens personlige sikkerhed. Da denne sygdom ofte misforstås, er der mange, som ikke får den korrekte behandling og dermed ikke får mulighed for at udnytte deres potentiale fuldt ud. 


Det er god praksis, at en diagnostisk standardudredning for ADHD hos voksne inkluderer følgende delelementer:

  • Rating scale udfyldt af personen selv (ASRS v1.1) symptomchecklisten kan være et væsentligt bidrag til den diagnostiske proces 
  • Interview med anamnese 
  • Lægelig somatisk undersøgelse, herunder blodprøver og EKG. Standard udredning af ADHD (ud fra kriterierne i ICD-10, herunder udelukkelse af psykiatriske differentialdiagnostiske forklaringer på tilstanden med anvendelse af en semistruktureret spørgeguide som f.eks. DIVA 5.0 (Diagnostic Interview for ADHD in Adults) for afklaring af symptombilledet).

For at stille diagnosen ADHD kræves det, at symptomerne medfører klinisk og social funktionsevnenedsættelse på flere områder i personens liv - Mulig tilstedeværelse af betydende psykiatrisk komorbiditet ud over ADHD (herunder misbrug, idet dette kan have betydning for kognitive 

vanskeligheder).


Det er god praksis at tilbyde voksne med ADHD psykoedukation i form af et kortere individuelt eller gruppebaseret manualiseret psykoedukationsforløb dvs informationsbaseret forløb, såfremt det vurderes af den ansvarlige behandler, at patienten vil kunne følge behandlingen og have udbytte heraf. 

Det er tilsvarende god praksis at overveje at tilbyde kognitiv adfærdsterapi til voksne med ADHD og symptomer på angst og depression i farmakologisk behandling for ADHD, såfremt det vurderes af den ansvarlige behandler, at patienten vil kunne følge behandlingen og have udbytte heraf. 

ADHD klinikken tilbyder diagnosticering, behandling og prognoser, - samt færdigbehandling inden for 3 måneder. 

Angst 

Angst er en naturlig overlevelsesmekanisme. En grundfølelse sidestillet med glæde og vrede. Men når angst bliver forstyrrende for din hverdag, er der tale om en angstlidelse. Angst kan dukke op i mange forskellige sammenhænge og sætter gang i kroppens alarmberedskab. 

Ofte er følelsen af angst stærkt overdreven i forhold til situationen. Da angst er en naturlig overlevelsesmekanisme, sættes der gang i kroppens alarmberedskab. 

Hvis angstlidelser ikke behandles, kan de være meget invaliderende og påvirke vores livskvalitet. I PsykiatriService tilbyder vi udredningsforløb, diagnosticering og behandling af speciallæge i psykiatri. Sideløbende med dit behandlingsforløb tilbyder PsykiatriService individuelle psykoedukative forløb og holdforløb af klinikkens sygeplejersker, med op til 5-8 patienter. 


Angstlidelser viser sig i mange forskellige typer og sværhedsgrader. Det være sig forbier, socialangst, generaliseret angst, panikangst og OCD samt PTSD. 

Psykiske og kropslige symptomer er naturlige dele af angstlidelserne, men det er individuelt hvilke symptomer og hvor mange der viser sig.

Depression 

Depression er en lidelse, der ofte viser sig ved nedtrykthed, manglende lyst og interesse, nedsat energi og livslyst samt øget træthed. 

Depression kan også vise sig som øget vrede. 

Nedtryktheden ved depression adskiller sig fra almindelig tristhed ved at være konstant, vedvarende og upåvirkelig af ydre forhold. 

Depression kan udløses af stærke personlige oplevelser, for eksempel sygdom, dødsfald og problemer i familien. 

Arv og genetiske forhold spiller også en væsentlig rolle ved depression. Hvis depression forekommer i din familie, har du større risiko for selv at få en depression, men det er langt fra sikkert. 

Når du har en depression, viser kroppen forskellige karakteristiske tegn, ligesom du ændrer adfærd. Symptomer på depression kan både være fysiske, psykiske og adfærdsmæssige, og det er individuelt, hvilke og hvor mange symptomer du har. 


Har du flere af de ovenstående symptomer, bør du kontakte din læge.